De grønne Blades Under! Et Dyb hvor ingen bunder!
Hvordan skal jep dog lærdigt at frembære
de store Træer min Tak for deres stolte Kroner,
og for hvert lysfyldt Blad, der fra sin Himmelsfære,
hvis Sjæl jeg ej udgrunder,
sit Sus i Sommervinden ud over Verden toner?
Den lave Jord er højnet. Det er, som om vi øjned
igen den Drømmens Himmel, som gjorde Barnet svimmel.
Strand, Have, Bjerge, Floder, al Storhed Jorden rummer,
kan ej i Sødme lignes med denne Muld, den Strimmel,
der bærer Sommerdøgnet
op i et grønt, så saligt, at Længslens Nag forstummer.
